Alternativt 2008 er skræmmende

 

'Det syvende barn' er en vidunderlig og indviklet roman om drab og menneskers reaktion på svigt og svindel

Det begynder som en bedre krimi, fortsætter som satirisk samfundsroman, og så er det hovedsageligt en bjergtagende skildring af mennesker og deres reaktioner på svigt og svindel.

Den 11. september 2001 finder man liget af en kvinde på Skodsborg Strand. Fundet overskygges af andre begivenheder, og politiet opgiver sagen, selv om der er nok at undre sig over.

Romanens nutid er 2008, men tilstandene i det lille kongerige grænser sig til det science fiction-agtige: Nationalistpartiet har vundet valget, et Nationalministerium er oprettet, og som en ekstra reaktionær markør findes den aktive forening Børns Adgang til Livet, der ønsker forbud mod abort.

Der er én avis tilbage i landet, og kun syv procent af befolkningen er opmærksom på den eksistens.

I dette klima findes det hæderkronede børnehjem Kongslund, og umiddelbart inden forstanderindens 60-års jubilæum modtager syv mennesker, adopteret fra hjemmet i 1961, hver et brev med gådefuldt indhold. Det giver panik både i Nationalministeriet, på en tv-kanal og hos det døende dagblad.

Dagbladets berygtede skandalejournalist øjner en tiltrængt scoop-chance og fejrer det med en artikel, der insinuerer, at børnehjemmet har bortadopteret prominente personers hemmelige uheld.

I hælene på artiklen følger opklaringen af de syv personers forældreforhold og de fantastiske krumspring, der er udført for at undgå opklaringen.

Romanen er vidunderlig, indviklet og krævende mættet med sublime personbeskrivelser og tilbageblik i 'Blinkende Lygter'-stil - altså psykisk underskud og uformåen.

Selv mordene er nuancerede: Der er affektdrab, 'praktiske drab', der skal fungere som problemløsning, og drab forårsaget af dumhed.

Den stenede vej til sandheden om børnene er spækket med bristede drømme og enestående gennemtænkt bedrageri.