B.T., 23. september 1998, Magtens Galleri - udstilling og katalog:

Kunst fra magtens korridorer

En lang række kendte ministre, politikere og embedsfolk bliver nu ophøjet til kunstnere på en ny og meget anderledes udstilling på Galerie Asbæk i København.

Fra de sidste årtiers mange kontroversielle sager - tamil-sagen, Nørrebro-sagen, Thule-sagen, Færøbank-sagen eller senest PE-sagen - er kilometervis af centrale dokumenter pløjet igennem, og de pinligste passager og citater klippet ud.

Det er nu dem, der udstilles som rene kunstværker. På udstillingen er der mange godbidder fra de offentlige arkiver. I sin fulde længde hænger et brev fra kulturpersonligheden Niels-Jørgen Kaiser, bestyrelsesformand i Det Kgl. Teater, til statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). I det pinlige brev takker Kaiser mange gange for deres morgenkaffemøder og for, at Nyrup holdt sit løfte om at støtte et nyt skuespilhus og den stærkt omdiskuterede »Teater-fugl«.

I morgen bliver brevet uropført som sang, afsunget af skuespillerinden Birgitte Raaberg.

Embedsmandskunst
Blandt mesterværkerne findes også Grethe Fenger Møllers berømte fax til Ninn-Hansen i tamil-sagen, hvor også den »dejlige« embedsmands-formulering står: ». . . at det formentlig er mindst uforsvarligt at nedprioritere behandlingen af de tamilske familiesammenføringssager netop nu.« Ideen kom, da en gruppe journalister researchede i Nørrebro-sagen.

»Vi faldt over de mange kringlede formuleringer og mærkværdige citater og blev enige om, at de i virkeligheden er de rene kunstværker,« fortæller den kendte TV-mand Bill Rathje. Han er idémand til udstillingen sammen med DR-journalisterne Lars Rugaard og Erik Valeur samt arkitekt og samfundsrevser Arne Gaardmand.

Billedtekst: »Kære Poul« - det pinlige brev fra Niels-Jørgen Kaiser til statsministeren bliver i morgen uropført som sang på udstillingen. Foto: Lars Møller

Jyllands-Posten, 25. september 1998:

Embedsmands-notater udstilles

Værkerne er næsten lige så nøgne som de hvide vægge, de hænger på. "Konceptionskunst" lever normalt et stille og upåagtet liv blandt danske embedsmænd. En udstilling kan virke næsten skræmmende. Og det kræver både ro og fordybelse, hvis beskueren skal fatte dybden og rækkenvidden af værkerne.

Kendere påstår, at den dybere mening med "konceptionskunst" faktisk er, at den slet ikke skal kunne forstås. Galleri Asbæk i København åbnede i går dørene for en udstilling af centrale værker fra den nyere politiske historie i Danmark i form af notater, der har præget berømte forløb som eksempelvis Thulesagen, Ambisagen, Tamilsagen eller Færøbanksagen.

"Kunstværkerne repræsenterer et alvorligt problem for demokratiet og for folkestyret, fordi flere og flere store sager afgøres bag kulisserne i lukkede cirkler," mener arkitekt Arne Gaardmand, forfatter til bogen "Magt og medløb", som udkom i 1996.

Han har sammen med journalisterne Bill Rathje, Lars Rugaard og Erik Valeur opfundet "konceptionismen" - også kaldet forvaltningskunst - og fået ideen til at udstille de meget omtalte notater. Et særkende ved "konceptionisterne" er ifølge katalogets forord, at de "anser den klassiske udeladelse og den direkte løgn for alt for gennemskuelige virkemidler".

Perfekt sammenstykkede linier
90'er-værket "Nørrebro-Kommissoriet" udgør ifølge kataloget en rendyrket form for konceptionskunst: "Ingen har til dato har kunnet afgøre, om der eksakt eksisterer to, tre eller endnu flere virkelighedsrum i de få, perfekt sammenstykkede linier." Kommissoriet er det notat, hvor daværende justitsminister Erling Olsen anmoder daværende rigsadvokat Asbjørn Jensen om at gennemføre en undersøgelse af begivenhederne på Nørrebro den 18. maj 1993.

Forhåndsinteressen for udstillingen har været overvældende stor, og Galleri Asbæk forventer stort rykind af interesserede. De medvirkende "kunstnere" var inviteret til ferniseringen i går, men i hvert fald et par stykker af dem var ganske uvidende om, at de er udnævnt til "konceptionister". "Det er jeg aldeles ubekendt med, jeg har slet ikke kunstneriske evner," siger en overrasket kammeradvokat Michael Gregers Larsen, ophavsmand til værk nummer 15 - notatet om "Rigsrevisionens undersøgelse af 7 kostskoler med tilknytning til skolesamvirket Tvind".

"De gør grin med det"
Heller ikke Jørgen Rosted, departementschef i Erhvervsministeriet, er klar over, at hans notat om "Beredskab op til afstemningen om Amsterdam-traktaten" er ophøjet til konceptionskunst: "Det har jeg slet ikke opdaget," lyder det forbløffet i telefonen. "Jeg har allerede offentligt taget afstand fra formuleringerne i notatet, men jeg opfatter, at de gør grin med det - og det er på sin plads," mener "konceptionskunstneren" Jørgen Rosted.

Berlingske Tidende, 27. september 1998: 

Et kig i magtens kulisse

Forvaltningskunst: Galerie Asbæks udstilling »Magtens Galleri« leder tankerne hen på magtmisbrug og grå mænd i jakkesæt. Med 27 forstørrede dokumenter tager udstillingen os med bag fortrolighedens grænse.

Det er moderne at være med på en kigger. Først kunne nysgerrige læse om præsident Clintons private miserer på Internettet. Så kunne samme nysgerrige se samme statsleder trukket gennem timers ydmygende forhør.

Men det er ikke kun internationalt, at folk kan pirre deres indre voyeur. Galerie Asbæk i København havde torsdag fernisering på en udstilling med 27 værker, som retter blikket lurende ned i mapperne hos magtens mænd.

Udstillingen består af breve, afsendt fra ministerier, styrelser, politi, direktorater og politi. Fælles for dem er, at de er mere kunstfærdigt skrevet end almindelige breve. I sorte rammer på hvide vægge dokumenterer brevene 35 års magtmisbrug, fordrejning og fortielser i det politiske liv i Danmark.

Udstillingen byder på en vandring gennem mediernes afsløringer af bevidst magtmanipulation. Centralt i udstillingen står »Kaiser-brevet«. Tidligere Tivoli-direktør og leder af Det Kongelige Teater Niels-Jørgen Kaiser takker i et nytårsbrev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), fordi Nyrup indfriede sit løfte om at gøre en aftale om teatret til en del af regeringsgrundlaget - og ønsker i øvrigt Lone Dybkjær et godt nytår. Med på udstillingen er også den natlige telefax i Spar-Nord-sagen, som fældede Ole Stavad som socialdemokratisk skatteminister.

I samme afdeling er den fax, som Grethe Fenger Møller i Tamil-sagen på foranledning af Erik Ninn-Hansen sendte til samme Ninn. Også »Modelnotatet«, der startede hele Tamilsagen, er sat på udstilling, ligesom papirerne, der dokumenterer, at politiet i sagen om de 113 skud på Nørrebro satte politiet til at kontrollere sig selv.

»Det er de rene mesterværker. Landets ypperste hjerner, toppolitikere og embedsmænd, har slået krøller på sig selv for at få formuleringerne på plads, for at manipulere deres egen vilje igennem,« siger galleriejer Jacob Asbæk. Nogle få dokumenter har aldrig før været lagt offentligt frem i fuld længde. Måske derfor har udstillingen på de første dage trukket mange mennesker ned i Galerie Asbæks kælder. »Som engageret borger bliver jeg noget bekymret, når statsadministrationen og embedsmændene på denne måde sætter demokratiet på spil. Jeg husker sagerne som enkeltsager, men sat i sammenhæng giver de et skræmmende billede,« siger Bente Groth, Østerbro. Udstillingen er kommet i stand på initiativ af Arne Gaardmand, Bill Rathje, Lars Rugaard og Erik Valeur . Som undersøgende journalister har de selv indgående kendskab til forvaltningskunsten.

Billedtekst: ,Nogle af dokumenterne har aldrig før været offentligt fremme i fuld længde. Foto: Ditte Bjerregaard

Aktuelt, 25. september 1998:

Mylder på Magtens Galleri

De fleste af kunstnerne fra den fremstormende gruppe Konceptionisterne glimrede ved deres fravær, da Galleri Asbæk i København åbnede udstillingen 'Magtens Galleri.' Men så var der også bedre plads til alle os andre, som deres værker vedrører.

Galleri Asbæk i København var fyldt til bristepunktet, da den fremstormende danske kunstnergruppe Konceptionisterne viste deres ypperste værker indenfor dansk forvaltningskunst med åbningen af udstillingen 'Magtens Galleri.'

Tv-kändisser, kulturpersonligheder, cavlingprismodtagere og deres kolleger, hvoraf adskillige egenhændigt havde været med til at få gravet flere af de udstillede værker frem til glæde for offentligheden, stod som klistret til hinanden i galleriets gård og i de trange lokaler i kælderen, hvor værkerne kunne nydes. Naturligvis var udstillingens bagmænd Arne Gaardmand, Bill Rathje, Lars Rugaard og Erik Valeur også mødt frem.

Kun værkernes ophavsmænd fra kunstnergruppen var sporadisk repræsenteret - enkelte stillige jakkesæt var der dog at se, men de fleste havde dog ønsket at lade værkerne tale for sig selv.

NESTOREN OG GULVTÆPPET

Allerede ved indgangen til 'Magtens Galleri' tonede stemmen fra kunstnergruppens gamle nestor, fhv. statsminister Poul Schlüter, ud over de fremmødte: 'Der er ikke, fejet noget ind under gulvtæppet!' Tonen var slået an til en ren tour de force gennem prøver på forvaltningskunstens ypperste værker. Der var tidlige værker som 'Brevet fra Hansen', skabt i efteråret 1957 af den daværende socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen omkring opmagasinering af våben på Grønland.

Der var flere værker fra Konceptionisternes storhedstid kendt under fællestitlen 'Tamilsagen' og helt nye værker som 'Boxen og Det Blå Hus' - to kommunale kunstværker om henholdsvis busterminalen på Rådhuspladsen i København og et hus på Falster, der ikke må være blåt. Flere af værkerne kunne nydes som de var, mens andre på en videoinstallation blev læst op - desværre ikke af kunstnerne selv - men af professionelle skuespillere.

JULE-EPISTEL TIL POUL
Kronen på værket var dog ubestridt 'Kære Poul' med undertitlen 'Kaiser-brevet'. En hengiven jule-epistel fra bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater, Niels-Jørgen Kaiser til Statsminister Poul Nyrup Rasmussen omhandlende Nationalscenen på Kgs. Nytorv. Værket fik ved afsløringen på Galleri Asbæk ydermere den ekstra cadeau, at blive omsat til sang af skuespilleren Birgitte Raaberg med akkompagment og hvis man skal tage de stående ovationer fra de fremmødte for gode varer, er der her skabt en landeplage. Som udstillingens åbningstaler Tine Bryld påpegede foran de mange fremmødte er Konceptionisterne trods forvaltningskunstens eksistens i mere end et halvt århundrede, en forholdvis nydannet kunstnergruppe, der i mange år har levet diskret og uden for offentlighedens søgelys. Med udstillingen 'Magtens Galleri' kommer de kreative, fantasifulde værker ud til et større dansk publikum.

'Der ligger meget humor bag denne udstilling, men også en hel del alvor. Der er noget i vejen med vores folkestyre, når alt for mange ting, der vedrører os alle, afgøres bag nedrullede gardiner af embedsmænd, der ligner politikere og politikere, der ligner embedsmænd,' sagde Tine Bryld, der samtidig påpegede, at stadig alt for mange værker den dag i dag ikke er tilgængelige for offentligheden. Et tema, der så smukt bliver afbildet i udstillingens kunstværk 'Afslag På Aktindsigt.' Et patchwork over dette tema med bidragsydere fra blandt andet Trafikministeriet, Rigsadvokaturen, Finansministeriet og Københavns Politi. Konceptionisterne er en kunstnergruppe, der er stor - og som stadig breder sig.


Information, 24. september 1998:

Forvaltningskunst på højt niveau

Kunstanm: Magtens Galleri, Galerie Asbæk

H.C. Hansen, Frederik Schydt, Grethe Fenger Møller, Niels-Jørgen Kaiser, Jørgen Rosted, Birgitte Stampe, Britta Schall Holberg, Asbjørn Jensen, Johan Reimann m.fl.: Magtens Galleri ­ Konceptionisterne udstiller Dansk Forvaltningskunst. Galerie Asbæk, Bredgade 20, 1260 København K. Fernisering i dag 16-19. Ma.-fr. 11-18. Lø. 11-16. Til 8. okt.

Af Niels Rohleder

Klassikere fra Tamilsagen og Nørrebrosagen indgår i imponerende retrospektiv kunstudstilling af fordrejning, magtmisbrug, fortielse, manipulation og almindelig håndvask.

Det er en ganske imponerende udstilling af dansk forvaltningskunst, der denne torsdag eftermiddag ferniseres på Galerie Asbæk. Så erfarne kendere og samlere som Arne Gaardmand, Bill Rathje, Lars Rugaard og Erik Valeur er gået sammen om en retrospektiv udstilling af 27 værker, der spænder fra 1953 til vore dage.

Nogle få af værkerne har ikke tidligere været vist offentligt, men de fleste kendes i hvert fald brudstykkevis, eftersom de ved offentliggørelsen ­ der ofte har ligget år efter værkernes tilblivelse ­ har vakt berettiget opmærksomhed i medierne. Alligevel er dette pragtopbud af dansk forvaltningskunst slående for betragteren alene ved sin koncentration af fordrejning, magtmisbrug, fortielse, manipulation og almindelig håndvask.

DANMARK I FRONT
At danske embedsmænd og politikere placerer sig solidt i en international frontposition, dokumenteres til fulde af udstillingen, der tematisk favner klassiske værker som H.C. Hansens brev til den amerikanske ambassadør Val Peterson fra 1957 og går via nogle af forvaltningskunstens artistiske glansperioder i 1980 erne ­ her skal nævnes 'Tamilsagen', som den klassiske gruppering 'Illusionisterne' stod for, og 'Køb Dansk-klausulen', hvor blandt andet Kristian Mogensen fejrede triumfer ­ til nogle af 1990 ernes allerede etablerede navne som det justitsministerielle kunstnerkollektiv Jensen, Jensen, Reimann og Lunn, der blandt andet bidrager med, som det hedder i udstillingens katalog, 'en af forvaltningshistoriens største og mest komplicerede friser, Pengeskabs-Notaterne ' i sagen om urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993.

Glædeligt er gensynet med den alt for tidligt afdøde konceptkunstner Anders Walsted Hansens 'Modelnotatet' fra 1987, hvor kunstneren, der på det tidspunkt var chef for Justitsministeriets udlændingekontor, leverer rammen for det, der i de følgende år og måneder skulle udvikle sig til den banebrydende og nyskabende frise 'Tamilsagen'. I 'Modelnotatet' skitserer Walsted Hansen, hvordan tamiler, der vil familiesammenføres til Danmark, kan afvises med begrundelser som 'en nøjere ressourcestyring i Direktoratet for Udlændinge'. Kunstneren afgik ved døden, inden hans værks fulde storhed gik op for omverdenen, men som udstillingsgruppen anfører i kataloget, nåede denne flittige konceptionist også at være chef for Politiets Efterretningstjeneste, så måske vil den af justitsminister Frank Jensen bebudede undersøgelse af dette ­ noget diskret opererende ­ arbejdsfællesskab bringe nye, centrale Walsted Hansen-værker for en dag.

REIMANN OVERSET
Fra 'Tamilsagen' har udstillingsgruppen også medtaget klassikere som udlændingedirektør Frederik Schydts brev til generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp fra april 1988 og 'Fax til Ninn', som Grethe Fenger Møller uretmæssigt ­ blandt andet under en opsigtsvækkende copyright-retssag ­ har forsøgt at påtage sig hele æren for, men som efter færdiggørelsen har vist sig at være frembragt af flere kunstnere i forening.

Blandt andet menes Johan Reimann, der på udstillingen også er repræsenteret i frisen 'Pengeskabs-Notaterne', at have bidraget væsentligt til værket. Hans sikre hånd fornemmes, når man betragter det kunstneriske udtryk, men det i øvrigt udmærkede katalog forsømmer på dette punkt at honorere Reimann efter fortjeneste. Også konceptkunstnere, der i det daglige udfolder sig kreativt uden for mediernes søgelys, er repræsenteret på udstillingen.

Det gælder Carsten Boll, der ­ som der står i kataloget ­ 'var en anonym fuldmægtig i Trafikministeriets 9. kontor', da han som medlem af kollektivet 'Aktionisterne' (fra miljøet omkring Finansministeriet, Trafikministeriet og DSB) frembragte sit vidunderlige notat om trafikprognoserne for Øresundsforbindelsen fra 1. marts 1991. I 1. marts-notatet 'hæver han uden synlig begrundelse det årlige antal af bilister over Øresundsbroen med næsten en million ­ med en tilsvarende forbedring af byggeriets økonomi til følge' hedder det i kataloget.

BLOT EN HÅNDGRANAT
En endnu mere anonym embedsmand ­ så anonym, at han/hun kun er betegnet ved kunstnernavnet 'BER' i rubrikken 'Sagsbehandler' ­ er mesteren bag værket 'Afslag med håndgranat'. Der er tale om Direktoratet for Udlændinges afslag til en afghansk asylansøger. Afslaget fra november 1993 rummer en perle i dansk forvaltningskunst: 'Det forhold at der er blevet kastet en håndgranat på Deres bopæl, hvorved De blev såret og det forhold at De i perioden fra den 01.07.1992 til den 08.07.1992 har været fængslet finder direktoratet ikke indebærer en forfølgelsesrisiko af asylbegrundende karakter.' Sådan en smule håndgranat. Herregud...

Værket leder tanken hen på en af dansk forvaltningskunsts store skikkelser, diplomaten Kurt Ebert, om hvem der har været beklageligt stille de senere år. Læsere, der følger forvaltningskunsten, vil huske Kurt Ebert som den danske chargé d affaires i Pakistan, der i et telegram til Udenrigsministeriet i november 1994 mesterligt bagatelliserede et luftangreb i den afghanske Herat-provins, som efter diplomatens mening var et så uendeligt fredfyldt et område, at afviste asylansøgere uden mindste risiko kunne tvangsudsendes hertil: 'Der var ikke tale om luftangreb. Der blev kastet et par bomber og hensigten var en hel anden end den der normalt kan og skal lægges i det forhold man vil beskrive når man taler om luftangreb ,' skrev diplomaten.

Hvis den spændende og banebrydende udstilling i Galerie Asbæk skal kritiseres, må det være, fordi den mangler en storslået manipulator som Ebert i sin perlerække af kunstnere. Men forhåbentlig bliver Magtens Galleri en årligt tilbagevendende udstilling. Her på Information har vi en anselig samling af værker ­ blandt andet nogle usædvanligt meningsløse afslag på anmodninger om aktindsigt ­ som gerne stilles til rådighed for kommende udstillinger.


Politiken, 22. september 1998:

Magtens mørke plan

I Galerie Asbæk er det fra på torsdag muligt at se magtens hemmelige notater, fortrolige memoer og embedsmands-anbefalinger udstillet.

Det hele minder lidt om Olsen-Banden. Man tager en håndgranat, 223 parcelhuse, bunker af papir og en telefax. Straks har man noget, der minder om en af Egons planer. Det er det nu ikke, men en plan er det.

Den slet skjulte hensigt er at hænge magtens mænd og kvinder til skue på offentlighedens tørresnor. Det skal afsløres, hvad der foregår, før der er lys på magten. Hvad der foregår, når magten stadig opererer i hemmelige notater, fortrolige memoer, rapporter og embedsmands-anbefalinger, som offentligheden ville stejle over - hvis ellers de kendte dem.

Fra på torsdag får offentligheden en ny mulighed for at se magthaverne i kortene, for magtens papirer bliver bogstaveligt talt hængt op i Magtens Galleri, som midlertidigt flytter ind i Galerie Asbæk i København. Magtens rævekager og underhåndsaftaler kommer frem i lyset, og her i sen-90erne hedder midlet naturligvis konceptkunst.

Konceptionisterne er da også blevet navnet på den 'kunstnergruppe', som fra på torsdag udstiller med værker af så prominente navne som Frederik Schydt, Niels-Jørgen Kaiser, Britta Schall Holberg, Birgitte Stampe, Carsten Jarlov og H.C. Hansen. Jaja, den H.C. Hansen. Det er aldrig for sent at blive ophøjet til kunstner, når blot den skabende kraft har vist sig at være stor nok til at bære igennem flere slægtled.

STORE ANSTRENGELSER
Nej, selvfølgelig er der ikke tale om kunst i egentlig forstand, omend opfindsomheden i de enkelte værker må siges at være på højde med periodens øvrige konceptkunstnere. De enkelte kunstnere er formentlig heller ikke særlig stolte over at optræde som bidragydere til Magtens Galleri, for gruppen bag udstillingen har i de 26 udstillede værker gjort sig ualmindelig store anstrengelser for at samle eksempler på det, som gruppen kalder Dansk Forvaltningskunst.

Der er tale om papirer, som er eksempler på, hvordan magtens mænd og kvinder spiller power play , når gardinerne er trukket for, og mediernes interesse menes at befinde sig på betryggende afstand. Udstillingsgruppen består af Arne Gaardmand, som de fleste jo nok vil kende som tidligere byplanarkitekt og nuværende samfundsrevser, plus de tre journalister Bill Rathje, Lars Rugaard og Erik Valeur.

Tilsammen har de udvalgt og skaffet de udødelige papirer, som tilsammen tegner et lidet flatterende billede af, hvordan magten altid (forsøger) at få sin vilje. Tag nu (helt tilfældigt valgt) Øresundsforbindelsen, hvor Kurt Bligaard Pedersen som kontorchef i Finansministeriet var forfatter til 1993-notatet 'point-of-no-return', som det hedder i Magtens Galleri. Broprojektet var inde i en kritisk fase, og ifølge KBP måtte der straks sættes gang i landarbejderne, så arbejdet i 'marken' for alvor kunne siges at være i gang.

'En af de mest iøjnefaldende effekter, eftertiden har tillagt dette værk, er nedrivningen af 223 parcelhuse i Tårnby på Amager ved København. De bliver fjernet for at give plads til starten på den bro, som man altså endnu ikke på det tidspunkt ved, om den svenske Vatten-domstol vil godkende - og om man nogen sinde vil kunne finansiere. Det vil imidlertid se dumt ud at opgive projektet - efter at have jævnet et helt parcelhuskvarter med jorden. Og det er netop planen: Det vil selv befolkningen kunne indse - forudsat den ikke kender til det konceptionistiske forarbejde. Og derfor slap Bligaards mesterværk da også kun ud til offentligheden ved en fejltagelse', skriver udstillingsgruppen i sit katalog om kunstværk 11.

I den store samling i Magtens Galleri optræder naturligvis modelnotatet i Tamilsagen, Grethe Fenger Møllers telefax i samme sag, Nørrebro-Kommissoriet i hele tre afdelinger, Færø-konceptet og Køb Dansk-klausulen på Storebælt. Hertil kommer bidrag fra 'private samlere', som bl.a. viser, hvordan en anonym embedsmand i Direktoratet for Udlændinge 'lukker luften ud af afghaneren', som det hedder i kataloget. Afghaneren vil gerne have asyl, men trods en perlerække af historier, som embedsmanden ikke anfægter, lykkedes det ikke afghaneren at indkassere andet end et afslag:

EN HÅNDGRANAT
'Det forhold, at der er blevet kastet en håndgranat på Deres bopæl, hvorved De blev såret og det forhold at De i perioden fra 01.07.1992 til den 09.07.1992 har været fængslet finder direktoratet ikke indebærer en forfølgelsesrisiko af asylbegrundende karakter', skriver embedsmanden, som formentlig ikke dukker op for at se udstillingen, inden den lukker 8. oktober.

Til gengæld skal der nok dukke adskillige journalister op for at følge denne opvisning i medieindustriens 'greatest hits', som er den gennemgående undertekst i det omfattende udstillingskatalog, 'som Politiken er kommet i besiddelse af' - for nu at blive i den jargon, som er uløseligt forbundet med de udstillede værker i Galerie Asbæk.