Djurslands Posten, 15. december 2011:

'Det syvende barn' solgt til Holland og Rusland

 

Udenlandsk interesse for journalisten og forfatteren Erik Valeurs moppedreng af en debutroman

KULTUR Journalisten og forfatteren Erik Valeur ( 1955), der er bosiddende i Knebelbro, debuterede i august i den skønlitterære genre med romanen " Det syvende barn" med JP/ Politikens Forlagshus A/ S som udgiver.

Romanen fik generelt flotte anmeldelser, og den har også fundet mange læsere.

" Det syvende barn" er trykt i fem oplag, og bogen har ligget uafbrudt på de danske bestsellerlister siden udgivelsen.

Romanen følger syv børn, der som små fik en fælles start på det hæderkronede børnehjem Kongslund, og deres videre vej i livet.

Alverdens udebaner

Udlandet har også vist interesse for romanen, der allerede er solgt til udgivelse i Holland og Rusland.

" I Holland er det forlaget De Bezige Bij, der har købt rettighederne.

I Rusland er det forlaget Corpus, der har sikret sig " Det syvende barn" efter en stor auktion, hvor fire russiske forlag bød på rettighederne," fortæller Helle Skov Wacher fra JP/ Politikens Forlagshus A/ S.

 

Fyens Stiftstidende, 9. december 2011:

Debutant solgt til Rusland

Erik Valeurs prisbelønnede roman "Det syvende barn" også solgt til Holland

Journalisten og forfatteren Erik Valeurs debutroman "Det syvende barn" er blevet solgt til udgivelse i både Holland og Rusland.

I Holland er det forlaget De Bezige Bij, der har købt rettighederne. I Rusland er det forlaget Corpus, der har sikret sig "Det syvende barn" efter en auktion, hvor fire russiske forlag bød på rettighederne.

Erik Valeur kommer dermed i selskab med prominente forfattere som Jo Nesbø, Sadie Jones og Lars Keppler, der også udkommer på Corpus.

Herhjemme modtog bogen Danske Banks Debutantpris i november, og den er netop nu indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og DR Roman-prisen. "Det syvende barn" udkom i august, er trykt i fem oplag, og bogen har ligget uafbrudt på de danske bestsellerlister siden udgivelsen, fortæller Helle Skov Wacher, der er pressemedarbejder i JP/Politikens Forlagshus.