God-bog.dk, 1. september 2011:

Det syvende barn

Erik Valeur har skrevet en samfundsroman, en spændingsroman, en – jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde den, men den er på små 700 sider og dener bare fremragende. Så godt kan det altså gøres.

Af Ib Ahnfeldt-Mollerup

Centralt i historien står børnehjemmet Kongslund nord for København. I 1961 ligger syv spædbørn på en stue i børnehjemmet. De er alle født på Rigshospitalets fødeafdeling b, og de venter på at blive bortadopteret. Det er naturligvis strengt hemmeligt over for adoptionsfamilierne, hvem den biologiske mor er, og hemmeligt over for den biologiske mor hvem der adopterer hendes barn. Var det nu sådan, at prominente borgere kunne slippe af med frugterne af deres sidespring uden om mødrehjælpen og uden om godkendelse af adoptionsfamilien ved hjælp af Kongslund, et barn hurtigt ind og hurtigt ud uden papirer.

Blandt de syv børn i 1961 havde et barn en prominent far, men hvem af dem var det, og hvem var faderen. Vi får alle de syv børns historie i deres adoptionsfamilier, og alle er de mærkede af deres
fortvivlende spæde periode og savnet af en rigtig mor. Her er nok af notabiliteter, journalister, TV folk, embedsmænd i statsadministrationen, ministre, og afsløringen af barnet med den prominente far kan få regeringen til at falde.

Det her er forrygende godt lavet, plottet er genialt og logisk, fortællingen glider sprogligt smukt af sted, og samfundssatiren er ikke skarp men blød og afvejet. Personerne er tegnet troværdigt, ingen er gennemført onde og ingen gennemført gode. De 300 kr til denne bog er det bedste køb, jeg har set i år.