Femina, 15. september 2011: 

FUSK I FORTIDEN

 

ROMAN

 

Erik Valeurs murstensroman Det syvende barn ( Politikens Forlag) er en vidunderlig snoet og herligt indviklet fortælling om syv børn, der ved fødslen skal bortadopteres, og det hæderkronede spædbørnshjem Kongslund hjælper med til at finde de rette familier til de små børn. Så vidt, så godt - indtil en ældre kvinde findes død på en strand ganske nær ved børnehjemmet, og det tyder på, at et af de syv børn bærer på en skandaløs hemmelighed af proportioner, der kan ryste selveste kongehuset.

Det syvende barn er en fantastisk historie, men samtidig et alvorligt nik til den måde, vi indgår som både børn og forældre på i et samfund som vores.

Romanen handler om at rydde op efter sig, og om at undgå at gentage generationers mønstre, og i stedet være tro mod det, man for alvor tror på. JULIA.