Dagbladenes Bureau (bragt i en række danske dagblade), august-september 2011:

Syv elefanter kom spadserende...

 ... sådan lyder den børnesang, som børnehjemmets forstanderinde, Magna, synger for lille Marie, hver gang et barn forlader Kongsvang for at tage hjem med sine nye forældre.

Marie er fortælleren i Erik Valeurs debutroman » Det syvende barn « . I 1961 blev hun og seks andre børn indkvarteret på Elefantstuen -og et af de syv børn har en hemmelighed.

Marie er født handikappet, og som den eneste af de syv bliver hun derfor ikke bortadopteret. Hun er draget mod de seks børn, som hun har delt sine første spæde dage med på Elefantstuen -nok til, at hun udspionerer dem hos deres nye familier. Knap 50 år senere får hvert af børnene tilsendt et mystisk brev, og det er starten på en langsom optrevling af den fortid, som nogen for enhver pris vil holde skjult -mens andre for enhver pris vil have den frem i lyset.

Det er disse modstridende kræfter, som er grundlaget i bogen; for krimi-intrigen såvel som for de psykologiske portrætter af forholdet mellem adoptivbørn og -forældre i Erik Valeurs roman. Fremdriften skabes af adoptivbørnenes uafvendelige drift mod at løse gåden om fortiden -og spændingsromanens lige så uafvendelige drift mod at gøre det samme.

Med spor tilbage fra besættelsen og helt op til en parallel nutid er » Det syvende barn « lidt af et maratonløb.

Både fordi bogen er lang, men også fordi historiens intrige udvikler sig med en uafvendelig langsomhed, som ikke er det mindste forudsigelig.

Det gør bogen til en intelligent, dragende roman, som man ikke læser på en enkelt eftermiddag. Det er en imponerende debut -men nu er Erik Valeur heller ikke hr. hvem som helst. Med en dobbelt Cavling-pris i bagagen er han Danmarks svar på Woodward og Bernstein ( dem med Watergate-skandalen, De ved).

Der er imidlertid ikke det mindste journalistiske letbenethed over forfatterens fortællestil ( om man besidder sådanne fordomme om journalisters fortællestil); den er lige så stædigt vedholdende som de elefanter, som pryder bogens omslag. Skal pengene passe, så må de syv små elefanters litterære skaber være en gammel hanelefant. Og som forfatter findes der vist værre ting at være.