Bogrummet.dk, 31. oktober 2011:

Det syvende barn

Anmeldt af: nordstranden

En vidunderlig læseoplevelse: - en sammensmeltning af krimi, eventyr og samtidsroman, En murstensroman, der kræver armkræfter: 693 smukke og berigende sider, som jeg NØD at læse. Normalt drages jeg fremad i en bog for at finde ud af, hvad der sker - men her havde jeg slet ikke behov for at læse hurtigt, for handlingen og sproget ligesom kærtegnede linje for linje.

Den overordnede historie handler om 6 børn, der kommer til verden i 1961 på Rigshospitalet og umiddelbart efter kommer til børnehjemmet Kongslund i Skodsborg, hvorfra de bortadopteres. Det syvende barn er et hittebarn, der samme år bliver fundet på trappen til børnehjemmet.

Børnene vokser op i forskellige familier rundt omkring i Danmark - uvidende om, at de er en del af et komplot, der i deres voksne liv bliver omdrejningspunktet for fortællingen.

Fortællingen foregår i nutid, datid og fremtid - og bogen igennem lokkes med afdækninger af hemmeligheder og sammenhænge - alt sammen noget, der gør, at man helt sikkert får en ekstra læseoplevelse anden eller tredje gang, bogen læses!

Bogen indeholder mange ordskatte: ordbilleder, tidsbilleder eller sætninger, man nyder at læse, her skal blot citeres nogle få:

”Mens alle andre børn sad i trygge legeværelser med deres meccanobyggsæt fra Thorgreen på Strøget, baksede jeg med at få alle virkelighedens skruer og sammenføjninger til at passe sammen i den tilværelse, jeg udspionerede.”

”De havde efterladt ham i en verden, der ikke havde nogen begyndelse eller slutning, og hvor man skulle have meget skarpe ører for at høre Vorherres sagtmodige puslen på den anden side af væggen.”

”Stilheden havde krøllet sig lidt kejtet sammen imellem dem.”

”Hans søn sad over for ham, men ingen af dem ænsede den anden. Et helt livs indbildt faderkærlighed var på et sekund blevet fældet af noget fuldstændig jordnært: ubærlig skuffelse.”

En fin, fin fortælling - hvor Erik Valeur også får vendt mange politiske emner som flygtningepolitik, racisme, abortdebat og hvordan vi behandler de svage i samfundet.

Den bedste bog jeg har læst længe - jeg vil se frem til mere fra Erik Veleurs pen.


Bogrummet, 13. februar 2012:

Det syvende barn

Anmeldt af: abc

Hvilken flot og gennembearbejdet debutroman! Den fangede mig fra første side - og jeg blev holdt fanget lige til det sidste. Den er så fortættet og fyldt med oplysninger at jeg var nødt til at læse den i mindre bidder, så det læste kunne nå at bundfælde sig. Men samtidig så spændende, at den var svær at lade ligge ret længe ad gangen. Sproget er fantastisk og det er - sammen med handlingen - med til at gøre det til en skøn læseoplevelse.

Bogen starter med fundet af en uidentificeret, dræbt kvinde på stranden ved Kongslund den 11. sept. 2001 - denne specielle dato er årsagen til at drabet ikke får nogen større opmærksomhed i medierne. Rundt om kvinden ligger forskellige spor - som læseren efterhånden kan forbinde til personerne i bogen.

I 1961 lå der 7 børn på spædstuen - også kaldet elefantstuen - ét af disse var Marie, hittebarnet, som var født med flere fysiske defekter, og som aldrig forlod Kongslund, men blev adopteret at Magna, forstanderinden. Marie er en videbegærlig sjæl - hun følger nøje de børn, der lå sammen med hende på elefantstuen, og hun gennemgår i hemmelighed systematisk Magnas papirer, uden dog at få fat i protokollen - Magnas skjulte dagbogsnotater.

Hvert barn fra elefantstuen er hovedperson i et afsnit af bogen, og man kommer således tæt ind på børnenes opvækst og skæbne. Alle har haft en mere eller mindre ulykkelig barndom, død og ulykke synes at have fulgt i kølvandet på børnene. Ikke alle ved at de er adopteret, men alle er de mærket af tiden på elefantstuen - følelsen af ikke at høre til, at være en del af mørket.

En dag i 2008 dukker et anonymt brev op - flere modtager det samme brev, og så ruller historien, der bliver kendt som "Kongslundaffæren". Hvem er John Bjergstrand - hvem er hans forældre - og hvorfor er alle spor slettet om de biologiske forældre, når det kommer til de 7 børn fra elefantstuen?

Der er et strejf af eventyr over bogen - Marie, der sidder ensom på sit værelse på slottet og taler med den afdøde Madeleine. Skæbnens betydning for begivenhedernes gang. Tryllespejlet på værelset og hele den aura, der er omkring Kongslund. Som om tiden har stået stille. Se bort fra den lille detalje, at Carl Malle - sikkerhedschef for ministeriet (ved lidt simpel hovedregning) må være 86 år. Nyd blot bogen uden forbehold! Den fik fuldt fortjent Danske Banks debutantpris og Weekendavisens Litteraturpris 2011.